Facebook

Finansiering

DKlaF logo 08

Priser på Bouldervægge
Inden man skal i gang med at finde financiering er det vigtigt at have en billede af hvad det vil koste at etablere klatrevæggen.  Det vil selvfølgeligt være store variationer fra projekt til projekt men nedenfor er et forsøg på at give nogle nøgletal på facilitetsprojekter:

Bouldervæg
med  bærende træramme inkl.  skruer/beslag – islagsmøtrikker og hængere/ankre – Ex.  klatregreb

Selvbyg             2.000 –  2.400 kr. pr. løbende gulvmeter
Medbyg            4.000 – 5.500 kr. pr. løbende gulvmeter
Proff. byg         7.000 – 9.000 kr. pr. løbende gulvmeter

Klatregreb
kan købes i mange størrelser og priserne svinger meget. Jo større greb jo dyrere og store volumener er dyrest. Gennemsnitsprisen pr. greb er ca. 50 kr. og der er typisk 5 – 8 greb pr. m2

Klatregreb       1.000 – 2.000 kr. pr. løbende gulvmeter

Madrassen
til bouldervæggen fylder en stor del af det samlede facilitetsprojekt. Madrasser kan købes i standardstørrelser men kan også skræddersyes  sådan at den passer perfekt til væggen.

Madrassen skal nå 2,5 – 3 meter ud fra væggen og priserne varierer fra 800 – 1600 kr. pr. m2

Madras              2.000 – 3.000 pr. løbende gulvmeter

Høj Klatrevæg
Priserne på høj klatrevæg varierer i forhold til højden af væggen og da anker og sikringspunkter skal kunne modstå stort træk er der også skærpede krav til den bærende konstruktion. Byggeprocessen er mere tung pga. højden men til gengæld sparer man penge til madras

Væg med  bærende træramme inkl.  skruer/beslag – islagsmøtrikker og hængere/ankre – Ex.  klatregreb

Selvbyg       5.000 –   8.000 kr. pr. løbende gulvmeter
Medbyg    18.000 – 25.000 kr. pr. løbende gulvmeter
Pro. byg   20.000 – 30.000 kr. pr. løbende gulvmeter

rasmus_boelling_nkk01
Fonde, Sponsorer og lånemuligheder

Finansiering af et facilitetsprojekt er en meget væsentlig del og ofte forbundet med rigtigt meget arbejde, stor tålmodighed og desværre også en del frustration. Der er mange forskellige veje at gå og erfaringerne viser at det der virker for det ene projekt ikke nødvendigvis fungerer for et andet.

Nogen klubber har haft stor succes med et tæt samarbejde med kommunen og på den måde opnået at få tilført store midler til super gode faciliteter fra bare én samarbejdspartner. Andre klubber har modtaget mange små midler og ydelser fra mange forskellige sponsorer og på den måde løftet fine klatrefaciliteter hurtigt.

Jo større projektet er des flere instanser skal projektet typisk igennem og det medfører selvfølgeligt et væsentligt længere tidsperspektiv. Det har dog vist sig ved flere lejligheder at det kan være lettere at koble sig på et stort kommunalt eller privat multihal-projekt og få bygget en professionel klatrefacilitet ind i en perfekt ramme. Omvendt skal man ikke undervurdere det sammenhold og engagement der opstår når en forening selv finder lokaler og selv bygger klubbens nye vægge.

Grundlæggende kan man finansiere en klatrefacilitet ved

  1. Midler fra kommunen
  2. Midler fra fonde
  3. Midler gennem større samarbejdspartnere
  4. Lån gennem banker, DIF og DGI
  5. Mindre lokale sponsorer

Nedenfor er en nærmere beskrivelse i de forskellige fonde og lånemuligheder med links  til de relevante hjemmesider med ansøgningsskemaer. ulrik_hasemann_bogw

1 Kommunen
Det er oplagt at søge midler til idrætsfaciliteter i kommunens kultur og fritids afdeling. Det er samtidigt her du søger om støtte til husleje og forbrug så det er under alle omstændigheder godt at være i tæt kontakt. Nogle kommuner har oprettet et idrætssamvirke, en forening af idrættens repræsentanter i kommunen som sammen forvalter kommunens midler til kommunens idrætsforeninger.

Der kan også være midler i kommunens bygge og anlægs puljer og ved særlige projekter kan der også bygges klatrefaciliteter med midler fra Børne og ungeområdet. Denne mulighed opstår hvis faciliteten placeres i et område med mange udsatte børn og unge

Der er meget stor forskel på kommunerne og det er ofte en længerevarende proces at få kommunale midler til en klatreklub. Mulighederne ligger ofte i at skabe tværfaglige faciliteter som kan bruges til flere forskellige aktiviteter ud over klatring og til flere målgrupper ud over klatreklubben. Man kan f.eks. vinkle projektet sådan at det giver mulighed for kommunens skoler og institutioner at benytte faciliteterne.

Man kan også række ud mod andre idrætter – Der findes gode erfaringer med Skatermiljøet, Yoga, Fittness, Gymnastik, Parkour, Spejdere osv.
Det er i det hele taget en god øvelse at sætte sig i kommunens sted. Hvad er Kommunens agenda? Hvilke kommunale visioner kan klatrefaciliteten billedliggøre og hvilke udfordringer kan en ny klatrehal hjælpe kommunen med at løse?

Her er nogle forskellige realistiske kommunale nøgleord:

  • Elitekommune
  • Tværfaglighed (samarbejde med andre)
  • Idrætsanlæg for “uorganisereet” idræt – F.eks. som de 4 Streetmekka projekter
  • Socialt arbejde (pas på med det – Det kan være svært at løfte med frivillige kræfter)

Netværksarbejde
Ved større projekter går den effektivt vej til kommunale midler gennem et fokuseret stykke lobbyarbejde. Det er et stort arbejde og handler om at påvirke beslutningstagerne som er repræsenteret i kommunen + deres eventuelle rådgivere. Først skal der udarbejdes en interessentanalyse som afdækker hvem der har interesse i hele eller dele af projektet. Få afdækket hvad der konkret er interesse i og hvordan I kan påvirke beslutningstagerne.

Man bør sætte sig godt ind i de forskellige partiers idræts og sundheds politikker – hvad er den officielle og uofficielle agenda!  Hvilke oplagte samarbejdspartnere er der og hvad er deres interesse.

Herefter skal der laves en netværksanalyse. Hvem kender vi selv direkte og kender vi nogen som kender nogen med indflydelse. Er der f.eks. oplagte samarbejdspartnere som har kontakter i det beslutningstagende system. Brug mulighederne og prioriter hvor I bedst bruger kræfterne.

Der er i princippet ikke noget nyt i metoden, det er noget vi alle gør mere eller mindre bevidst – opfordringen her er at arbejde med påvirkningen mere struktureret.

forsøg at udarbejde en kort og præcis projektbeskrivelse hvor man benytter sig af de nøgleord  som beslutningstagerne bruger og skriv jer ind i den positive fortælling politikkerne gerne vil kommunikere.. Politikkerne har brug for projekter som konkretiserer deres politik så hvorfor ikke hjælpe dem på vej hvis de til gengæld sætter klatrefaciliteten på budgettet.

Penge

2 Fonde

Lokale & anlægsfonden
Loa fonden er idrættens egen fond som hvert år uddeler en stor sum til idrætsfaciliteter rundt omkring i landet. Fonden søger at øve indflydelse på fremtidens idrætsbyggerier igennem krav til projekternes udformning. Der er for eksempel i øjeblikket stor opmærksomhed på tværidrætslige projekter.
LOA består af en Fond og en Pulje:

Fonden
Fonden kan søges til projekter over 1.000.000 kr. Støttebeløbet kan variere en del. Udgangspunktet er at der kan søges 10-20 %, af den samlede finansiering men kan dog i særlige tilfælde være op til 33 %. I helt unikke projekter kan der støttes op til 50 % af projektudgifterne.

Fonden tilbyder også rådgivning og vejledning. Den viden som Fonden har, både internt og via eksterne samarbejdspartnere, kan også tilbydes i forbindelse med nogle af de projekter, der ikke opfylder kravene for at modtage etableringstilskud eller lån.

Puljen
Lokale og væresteds puljen kan søges til projekter mellem 100.000 kr. og 1.000.000 kr. Støttebeløbet er maksimalt en tredjedel af projektudgifterne – dog maks. 180.000 kr.

Projekter, der kan opnå støtte i Puljen er:
Nybyggeri, ud- og ombygning af klublokaler og væresteder til idræts-, kultur- og fritidsformål samt køb af mindre ejendom til dette formål. Det er dog ikke tilstrækkeligt at ombygge et klublokale eller værested, der skal også være en betragtelig kvadratmeterudvidelse. Multibaner, træningspavilloner samt visse handicapfaciliteter har også mulighed for at opnå støtte i Puljen.

Følgende prioriteres:
• Børne- og ungdomsformål
• Idrætsaktiviteter
• Lokalt engagement
• Projekter med flere brugergrupper
• Handicapfaciliteter

Følgende støttes normalt ikke:
• Almindelig renovering og vedligeholdelse
• Lys-, lyd-, varmeanlæg og lignende
• Påbegyndte eller færdige projekter
• Rekvisitter, inventar, løsøre m.v.
• Personligt ejede faciliteter
• Projekter uden en økonomisk og juridisk ansvarlig person
• Faciliteter hvis primære formål er undervisning
• Faciliteter, der primært er rettet mod pasningsordninger, skoler m.v.
• Boligformål eller lignende
• Museer og udstillinger prioriteres ikke længere i Puljen
• Almindelige legepladser

Find yderligere vejledning samt ansøgningsskema på:
http://www.loa-fonden.dk/

 

Andre større Fonde
Carlsberg fonden                        http://www.carlsbergsmindelegat.dk/carlsbergsportsfond/Pages/default.aspx

Fonden Realdania                      http://www.realdania.dk/

Nykredits Fond                           http://www.nykredit.dk/omnykredit/info/virksomhed/nykredits-fond.xml

Tuborg Fondet                            http://www.tuborgfondet.dk/Pages/default.aspx

DGI har lavet en fin vejledning til forskellige fonde til mange forskellige projekt typer
http://www.dgi.dk/OmDGI/Fonde/Stoetteguide/Bygge.aspx

 

3 Midler gennem større samarbejdspartnere

Der er flere eksempler på større facilitetsprojekter hvor større idrætter/foreninger inviterer mindre idrætsgrene med i projektet. Det kan være en stor gymnastikforening der ser muligheder i tværfagligt samarbejde med klatring, parkour, skate og lign. eller store spejdercentre som gerne vil arbejde med klatring. Store projekter tager lang tid men der kan til gengæld komme fantastiske klatrefaciliteter ud af anstrengelserne. Det gælder om at blive involveret i projektet så tidligt som muligt for på den måde at få mulighed for at der bliver taget hensyn til klatrefacilitetens placering og udformning i projektet. Ofte har offentligheden et meget forvrænget billede af hvad en klatrefacilitet skal kunne.

Store projekter får ofte midler fra LOA fonden som kræver tværfaglighed og det kan være en stor fordel i forhandlingen omkring klatrefacilitetens placering og størrelse i forhold til hovedforeningen.

 


4 Lån fra DIF og DGI

DIF
Danmarks Idræts-Forbund giver lån som hjælp til selvhjælp og lånet gives kun mod eget specialforbunds garanti, bankgaranti eller kommunegaranti.

DIF giver kun lån til nybyggeri, udvidelse, modernisering samt væsentlige reparationsarbejder og energibesparende foranstaltninger til klubhuse og lignende samt til faste anlæg af forskellig art (ikke haller) på maksimum 125.000 kroner. Lånene er rentefrie og afdrages i løbet af fem år med lige store halvårlige afdrag. Foreninger kan ikke få lån til at indfri gæld.

Husk at søge om lån, inden projektet sættes i gang. Send eventuelle tegninger og beskrivelser med låneansøgningen, der også skal indeholde foreningens sidste regnskab og love. Hvis foreningen melder sig ud af sit specialforbund, skal restgælden betales med det samme.

Kontakt:
Danmarks Idræts-Forbund, DIF Sekretariat hvor du kan downloade ansøgningsskema
http://www.dif.dk/PROJEKTER_OG_RAADGIVNING/stoette/dif%20s%20stoettemuligheder.aspx
Mange klatreklubber har gennem tiden benyttet sig af denne mulighed.

DGI

Fonden yder lån til landsdelsforeninger, lokalforeninger eller andre institutioner tilknyttet DGI og har til formål at yde lån til udvikling af idrætsfaciliteter, der kan understøtte realiseringen af DGI’s idrætspolitiske strategier. Der kan ydes lån til både indendørs og udendørs anlæg for såvel ny-opførelser som renovering, udbygning eller ny-indretning af eksisterende faciliteter og til anskaffelse af redskaber og materiel.
§6:Lån ydes normalt rentefrit.

Hvem kan søge?
Alle lokalforeninger, der er medlem af DGI.

Henvendelse til den lokale DGI landsdelsforening

Se mere info og download ansøgningsskema
http://www.dgi.dk/OmDGI/Fonde/dgi_ordninger/nyheder/DGIs_l%C3%A5nefond_[a10044].aspx

 

4 Mindre finansieringsmuligheder

Tipsmidlerne
Lokale spillehallers omsætning er en del af lovgivningen omkring tipsmidler og det betyder at spillehallerne kan spare en del i skat ved at give penge til det lokale foreningsliv. Flere og flere idrætsforeninger har fået øjnene op for denne mulighed og der er jo i dag lokale spillehaller i de fleste større byer.


Lokale sponsorer

Det er lykkedes for nogle klubber at få mange forskellige mindre sponserede støttebeløb fra det lokale erhvervsliv. Både som kontanter og i form af byggematerialer, lån af lift osv. Det kan være et stort arbejde og det gøres nok bedst ved at lave en samlet projektbeskrivelse med et medfølgende brev.
Holbæk Klatreklub er i høj grad blevet til på den måde og du kan se deres projektbeskrivelse under bilag.

Der er en tendens til at erhvervslivet vil have noget for pengene og der jo mulighed for at sælge oplevelser eller eksponering og lign.

 

Kontingent
En anden mulighed er at hæve kontingentet i klubben og på den måde enten spare sammen eller tilbagebetale lån til klatrefaciliteten.  Traditionelt har kontingentet i idrættens verden været meget lavt – nærmest som et mål i sig selv. Efter at fitness bølgen har ramt Danmark med høje medlemskontingenter er det i dag blevet mere acceptabelt at forhøje kontingenterne i klubberne hvis klubberne til  gengæld kan tilbyde gode faciliteter.

 

Lån mod kaution
Odense Boulder klub blev startet ved at 5 medlemmer kautionerede for lån til klubben som blev tilbagebetalt i løbet af kort tid over kontingentet. Modellen er simpel og lige til men selvfølgeligt med risiko for de 5 kautionister som må håbe på at faciliteten bliver færdig til tiden og masser af medlemmer med kontingentbetaling til at betale lånene tilbage.

Comments are closed.

CyberChimps