Facebook

Jura

 DKlaF logo 08

 

forsikring og sikkerhedskrav og godkendelser
Ved medlemskab af Dansk Klatreforbund er foreningen automatisk forsikret igennem Idrættens forsikringer som er et samarbejde mellem Forsikringsselskabet Tryg, DIF og DGI. Forsikringen dækker følgende:

  • Ansvar
  • Arbejdsskade
  • Psykologisk krisehjælp
  • Idrætsrejse
  • Retshjælp
  • Policer og betingelser

Arbejdsskadesforsikring under byggeri
Under byggearbejdet af forenings faciliteter er medlemmer, der er udpeget af foreningen til at arbejde på byggeriet, forsikret under arbejdet.

For yderligere information se: www.idraettensforsikringer.dk 

 

Forsikring af væg, lokaler og løsøre
Hvis foreningen lejer sig ind i lokaler og/eller klatrevæg, er det vigtigt at undersøge udlejers forsikringer. Her vil foreningen kunne orientere sig om hvilke ekstra forsikringer der eventuelt skal tegnes af foreningen – f.eks i forhold til løsøre (se nedenfor)

Hvis foreningerne ejer lokaler eller bygninger, skal der tegnes forsikringer. Brandforsikring er obligatorisk hvis der er lån i bygningen. Derudover kan foreningen tegne andre bygningsbeskadigelses forsikringer som:

  • Dækning af storm og nedbørsskader.
  • Herudover kan forsikringen suppleres med dækning for rørskade, svampe- og insektskader m.m..

Dansk-Standard

Dansk standard (europæisk standard CEN)
Dansk Standard er en del af den Europæiske CEN samarbejde som udarbejder vejledende normer for styrkemæssige minimums standarder ved konstruktion af klatrevægge. Dansk Klatreforbund deltager i det løbende arbejde med at tilpasse standarderne til klatresportens udvikling. Normerne beskriver krav til den bærende konstruktion og sikkerhedspunkter og anviser hvordan konstruktionen bør testes.

Der er 3 normer:

  1. DS/EN – 12572-1   For kunstige klatrevægge med sikringspunkter
  2. DS/EN – 12572-2   For boulderstrukturer
  3. DS/EN – 12572-3   For klatregreb

Standarderne kan købes på Dansk Standards hjemmeside og koster 300 – 400 kr. pr stk – Kontakt Dansk Klatreforbund som låner standarderne ud til medlemsklubber.


Dansk Klatreforbunds Krav, hjælp og vejledning
Det er vigtigt for udviklingen af dansk klatring at vores faciliteter har en sikkerhedsmæssig høj standard. Dansk Klatreforbund stiller derfor krav til at alle medlemmer under forbundet lever op til Dansk Standard. Det er muligt at få hjælp fra frivillige i forbundet med erfaring fra andre byggerier – alternativt kan man betale sig fra at få professionelle øjne på det sikkerhedsmæssige. Flere af de danske klatrevægs firmaer tilbyder denne service.

Logbog
Det anbefales at der føres en logbog over klatrevæggen. Dansk Klatreforbund anbefaler at man systematiserer tjek af væggen med fastlagte intervaller og på den måde sikrer at væggen er i god stand. I logbogen skriver man dato på tjek, eventuelle reparationer, efterspænding af greb, nybygninger, udskiftning af hængere, m.m. så man har styr på sit vedligehold. En logbog vil være en stor hjælp hvis der sker en ulykke på væggen og giver en god grundlæggende tryghed.

 

Justitsministeriet


Certificering efter Bekendtgørelsen for offentlige forlystelser
Da de første klatrevægge dukkede op i Danmark i starten af 90´erne vurderede justitsministeriet at klatrevægge var at betragte som en forlystelse på linje med tivoli aktiviteter. Derfor blev klatrevægge underlagt forlystelsescirkulæret hvilket desværre har haft en begrænsende indflydelse på klatrevægsbyggeri i Danmark. Bekendtgørelsen om offentlige forlystelser omhandler primært aktiviteter som omrejsende tivoli og lign. så Dansk Klatreforbund har arbejdet på at få klatrevægge ud af cirkulæret. Indtil videre er det lykkedes DIF og Dansk Klatreforbund at få ændret praksis i forhold til om en klatreaktivitet hører under cirkulæret eller ej. Det betyder at det idag er aktivitetens karakter og intension som ligger til grund for vurderingen.

– Hvis aktiviteten hovedsaglig er af sportslig karakter hører væggen ikke under cirkulæret
– Hvis aktiviteten hovedsaglig er af forlystelsesmæssig karakter er man underlagt kravene i cirkulæret.

Afvejning
Langt de fleste aktiviteter på danske klatrevægge er af sportslig karakter. Aktiviteter af primær forlystelsesmæssig karakter kunne f.eks. være en polterabend eller lignende aktivitet som først og fremmest skal underholde.

Kontrol
Der skal ved arrangementer af primær forlystelsesmæssig karakter både laves certificeret test.  Klatrevægge er, når de bruges til offentlige og forlystelsesmæssige arrangementer, kategoriseret som ”Særlig risiko” pga. faldhøjde og kan derfor yderligere blive kontrolleret ved uanmeldte besøg.

Certificeret godkendelse af væg
Klatrevægge i Danmark bør efterleve Dansk Standard. Hvis der yderligere skal udarbejdes en certificeret test udarbejder tilsynsmyndigheden en tilsynsbog for væggen. Tilsynsbogen er nødvendig for efterfølgende at få faciliteten godkendt ved det lokale politi. I tilsynsbogen står alt nødvendig information omkring væggen og de efterfølgende årlige tilsyn eller tests vil blive skrevet ind.
Tilsynet består af en bestilt kontrolbesøg og et uanmeldt kontrolbesøg.

Tilsynsmyndigheder
I Danmark er det kun Teknologisk Institut og Force Technology som har licens til at udstede en certificeret godkendelse af en klatrevæg.
Pris for første besøg med oprettelse af tilsynsbog  –  ca.  5.000 – 10.000 kr.
Efterfølgende årlige syn uden træktest ca.  3.000 kr. + moms
Efterfølgende årlige syn med træktest  ca.  4.000 kr. + moms
Efterfølgende årlige syn af boulder (under 4 meter)   ca.  1.500 kr. + moms

Test af høj væg
En træktest af faciliteten betyder at der trækkes med en given belastning i væggens top ankre, for at sikre at væggen kan klare de belastninger den vil bliver udsat for. Yderligere undersøges konstruktionen generelt, for at sikre at byggemetoderne og væggens stand er acceptabel. Dette sker både i praksis og ved gennemgang og kontrol af tegninger af faciliteten.

Test af boulder væg
Boulder faciliteter og  fald underlag skal ligeledes testes og godkendes. Dette sker ved en inspektion af selve væggen og hvis den tilsynshavende ser det nødvendigt at teste facilitetens madras. Ved indkøb af madrasser til bouldervægge, vil man også kunne fastlægge tykkelse mm. ved samtale med producenten af madrassen.

Politi godkendelse
Når væggen er blevet testet og der er udarbejdet en certificeret logbog, skal logbogen og dermed væggen godkendes af det lokale politi. Det er politiet der i sidste ende godkender offentlige forlystelser.

Brandsikring
Når man etablerer en klatrevæg i et offentligt lokale ændrer man en stor del af fladerne i rummet.
Brænd myndighederne stiller krav til vægge, lofter og gulve og inventar i forhold til hvor hurtigt de udvikler ild og røg ved en brænd.

Klatrevæggen anses som inventar og skal typisk opfylde krav angivet i de Brandtekniske forskrifter for forsamlingslokaler pkt. 14.6.1
Der må ikke benyttes materialer der er brænd sikringsmæssigt ringere end klasse K1 10 D-s,d2 som f.eks:

  • – 9 mm træfiberplade med densitet mindst 600 kg/m3
  • – 9 mm krydsfinerplade med densitet mindst 500 gk/m3

Sikkerhedsgodkendelsen står i træpladernes sikkerhedskoder og man kan få vejledning i et hvert byggecenter. Brændsikrede plader er kun lidt dyrere end ikke sikre plader.

De brændtekniske foreskrifter er temmelig indviklede så hvis der søges om byggetilladelse eller godkendelse fra de lokale brænd myndigheder kan man med fordel medsende dette overordnede dokument som bilag. Link

 

 

DKlaF logo 08

 

 

CyberChimps